Har du styr på outfittet til årets konfirmationer?

Snart er det igen tid til konfirmationer. Måske endda et par stykker. Som gæst kan det være
udfordrende at vide, hvad man tager på. Hvad er det gængse? Og hvad er et no-go? Nogle er
tilhænger af en poloshirt og et par bukser. Andre mener, at jakkesæt er det eneste rigtige.
I denne guide får du inspiration til, hvad du kan tage på som gæst. Også uden at det bliver set som
forkert. Når du skal vælge dit tøj, kan du starte med at se på de andre gæster. Ved du, hvordan de
plejer at klæde sig? Den gængse dresscode i en given forsamling er det bedste udgangspunkt.
Dermed ved du også, hvad der forventes.

Er en poloshirt præsentabel nok?

Et alternativ til jakkesættet kan være en poloshirt og et bar pæne bukser. Her er der ikke tale om
cowboybukser. Derudover er det vigtigt, at du vælger den rigtige poloshirt. Hos Tøjeksperten finder
du gode råd til, hvordan du finder den helt rigtige polo. Dog vil en skjorte og en blazer ligeledes
være et godt bud som et alternativ.

Du kommer ikke uden om, at jakkesættet må være det sæt tøj, der er mest velegnet. Derfor er det
også det mest foretrukne blandt mange. Du skal dog overveje, om du føler dig tilpas i et jakkesæt.
Det er langt fra alle. Og gør du ikke, vil det blot komme til at se forkert og kunstigt ud. Her vil det
være bedre at vælge et outfit, som du har det godt med.

Slutteligt må du ikke glemme skoene. Pæne sko kan gøre underværker for et sæt tøj. Sørg for at
farvesammensætningen passer, så du får et sammenhængende outfit.

Lad være med at overskygge hovedpersonen

Til bryllupper er der uskrevne regler om, hvad gæsterne ikke må have på. Det anses blandt andet
ikke som god skik at klæde sig i hvid. Til en konfirmation er der ikke sådanne regler. Her er det
tilladt at komme i hvid. Dog kan det være en god ide at høre konfirmanden på forhånd. Så er du i
hvert fald sikker.

Som hovedregel gælder det, at du ikke må overskygge konfirmanden på den store dag. Dette er
formentlig kutyme for de fleste, men det er alligevel god skik. Denne tanke gælder naturligvis til
enhver fest, hvor du ikke selv er i centrum.

Som mand har man færre muligheder end kvinder. Kvinder har både pæne bukser, nederdele, kjoler
eller buksedragter. Derfor handler det nogle gange om at være kreativ som mand. Det kan således
også sagtens lade sig gøre. Nu er du forhåbentlig klar til at begive dig ud på shoppingmarkedet og
finde det perfekte outfit til årets konfirmationer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *