Philips Avent DECT SCD535

Efter både Philips Avent DECT SCD505 og Philips Avent DECT SCD510 blev så utroligt populære, lancerede Philips efterfølgeren Philips Avent DECT SCD535, hvor du får endnu flere features i din babyalarm.

Denne model besidder de samme gode egenskaber som forgængerne, men med nogle nævneværdige forbedringer, der kun gør det endnu lettere for dig at holde øje med dit barn. Den er meget hurtigere at lade op, der er LCD-skærm på begge enheder, temperaturmåler og der medfølger en ladestation til forældreenheden, som du kan sætte den i, når du ikke har den om halsen.

Specifikationer for Philips Avent DECT SCD535

Philips kendte egenskaber – og så lige lidt mere

Som kendetegnet ved de to forgængere, finder du også på denne babyalarm super mange gode egenskaber, som ikke alle andre babyalarmer besidder. Der er tovejskommunikation med talk back funktionen, der gør, at du altid kan tale til og berolige dit barn – om det så bare er på vejen op til spædbarnet i babyværelset eller om det er at synge en ekstra godnatsang og sige til dit to-årige barn, at det skal lægge sig til at sove igen. I babyalarmen forefinder der også et blidt natlys, som bliver aktiveret af uro eller anden støj, og du har fra forældreenheden også mulighed for at sætte en af de 5 beroligende vuggeviser på, som så kan spille dit barn til ro inde på børneværelset, mens du går og støvsuger i stuen.

Drifttid og opladning

Forældreenheden har en stabil drifttid på 24 timer, så du ikke skal tænke på at lade den op i tide og utide – derudover sørger den indbyggede alarm for at gøre dig opmærksom på lavt strømniveau 30 minutter før den løber helt tør for strøm. Til forældreenheden medfølger der et genopladeligt batteri med en kapacitet på 1100 mAh.

I forhold til forgængerne har Philips også forbedret opladningstiden betragteligt i denne model. De forrige modeller skulle have 10 timer i opladeren, før de var fuldt opladede, men med Philips Avent DECT SCD535 tager det kun 3 timer. Til denne babyalarm forefinder der også en opladestander til forældreenheden, så den kan stå i denne, når du ikke har den om halsen, i lommen eller sat fast i bæltet med den medfølgende bælteclips. Derudover slipper du også for at bakse med ladestik og ledninger.

Som udgangspunkt tilsluttes babyenheden strømstik, men det er smart at have batterier i hele tiden, så de kan slå til som backup, hvis strømmen svigter.

Design og funktioner

Trods den lidt store babyenhed er designet fint og funktionelt. På denne babyalarm forefinder der skærm på begge enheder, hvilket retfærdiggør, at den er lidt større. Forældreenheden måler 305 x 135 x 187 mm og er derved også lidt større end forgængerne.

Til gengæld har du endnu lettere ved at følge med i, hvordan dit barn har det på LCD-skærmene, der både viser batteriniveau, lydniveau, og hvor varmt eller koldt det er hos barnet. For på denne model, har Philips indbygget en temperatursensor, så du løbende kan holde øje med at klimaet hos barnet er som det skal være. Her er der selvfølgelig også en alarm, der gør dig opmærksom på udsving i temperaturen, så du med det samme kan finde et ekstra tæppe.

Justerbar lydstyrke og følsomhedskontrol

For at du har mulighed for at tilpasse babyalarmen til netop dine behov, kan du også justere på lydstyrke og mikrofonfølsomhed. Derved kan du indstille den, så du kan høre selv den mindste vejrtrækning og puslen hos dit barn. Du kan også indstille forældreenheden til at være på vibrationsmode, så du kan mærke, om dit barn har brug for dig, selvom du støvsuger.

Fin rækkevidde og alarm ved overskridelse

Denne babyalarm har en udendørs rækkevidde op 330 meter, mens den indenfor ligger på 50 meter. Den sørger desuden også for at advare dig om både svigtende forbindelse og overskridelse af rækkevidden.

Energibesparende ECO-funktion

Philips har stor fokus på at værne om miljøet, og derfor besidder denne babyalarm den energisparende ECO-funktion. Ydermere sørger denne funktion også for forældrekomforten ved at du ikke skal oplade så ofte, da den stort set ikke bruger strøm, når der ikke er aktivitet hos barnet.

Transmission ved hjælp af DECT-teknologi

Philips Avent DECT SCD535 gør brug af DECT-teknologien, der sørger for en ren og klar lydkvalitet, og at der ikke er nogen støj eller forstyrrelser fra andre babyalarmer i området. Den har hele 120 kanaler, som den selv vælger imellem, så den automatisk finder en ledig kanal med krystalklart signal.

OBS: Du skal dog være opmærksom på, at DECT-teknologien udsender en noget højere stråling end babyalarmer med analog eller digitalt kodet forbindelse, så ved køb af denne babyalarm, bør du sætte dig ind i, hvordan du skal håndtere babyenheden for ikke at udsætte dit barn for et for højt strålingsniveau.

Temperatur for drift og opbevaring

Selvom det er et stort plus, at der er temperaturmåler og alarm ved udsving i denne babyalarm, har Philips ikke ændret på temperaturen for drift og opbevaring siden de tidligere modeller. Her ligger den stadig på mellem 10 og 40 grader, hvilket giver nogle begrænsninger i det nordiske klima. Du kan ikke lægge dit barn til at sove ude i en barnevogn på en kold og klar vinterdag – i hvert fald ikke med babyalarmen under hovedpuden. Så det skal du være opmærksom på.

Oversigt over fordele og ulemper ved Philips Avent DECT SCD535

Fordele:

  • Talk back funktion.
  • Blidt natlys og 5 forskellige vuggeviser i babyenhed.
  • Drifttid på 24 timer.
  • Fuld opladning på 3 timer.
  • Klar lydkvalitet.
  • Rækkevidde på 330 meter udendørs og 50 meter indendørs.
  • Energibesparende ECO-funktion.
  • Automatisk kanalvalg.
  • Temperaturmåler.
  • Skærm på begge enheder.

Ulemper:

  • DECT-teknologien udsender et højere strålingsniveau end andre signaler.
  • Stor babyenhed.
  • Temperatur for drift og opbevaring fra 10 til 40 grader.

God og solid babyalarm med enkelte ulemper

Philips har uden tvivl gjort noget for at opgradere deres babyalarm ved denne model. Her er rigtig mange gode features, der gør det endnu lettere for forældre at holde styr på deres børn, mens de ikke er i rummet. Der er dog stadig nogle ulemper, som Philips ikke har ændret på med DECT-teknologien og temperaturen for drift og opbevaring. Men denne babyalarm er både god og solid, og uden tvivl endnu bedre end de populære forgængere. Det er bestemt en, der er værd at bruge penge på med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *