Vaskemaskine Test 2016: De 5 bedste vaskemaskiner på markedet

Det er ikke altid lige sjovt at vaske tøj, men det er desværre tvingende nødvendigt. Derfor er det også vigtigt, at den vaskemaskine, der bruges, er så brugervenlig og økonomisk som mulig og gør vaskearbejdet så godt, at du ikke skal spilde unødvendig tid eller for mange kroner på at vaske.

Derfor vil vi gerne give dig en guide til de bedste vaskemaskiner, så du ved hvilke maskiner og producenter, du skal kigge efter, når du skal i gang med at undersøge markedet for forskellige muligheder. Det er nemlig ikke altid, at pris og kvalitet går hånd i hånd. Nogle gange betaler man simpelthen for meget for ubrugelige features eller for et mærke, som måske for nogle år siden havde et godt navn inden for vaskemaskiner. Ligeledes kan det være svært at kende forskel på de mærkeordninger der findes, når man f.eks. kigger på energiklasse eller vaskeevne. Så udover en test af forskellige maskiner, så giver vi dig også en hurtig gennemgang af de vigtige features, mærkeordninger og funktioner, som er vigtige for en vaskemaskine.

Vi har valgt fem vaskemaskiner, som vi mener har en rigtig god værdi i forhold til prisen. Vi tilføjer løbende nye maskiner efterhånden, som vi får mulighed for at afprøve dem. Vær desuden opmærksom på, at alle maskiner, vi har testet, er frontbetjente.

LG F1496TDA3

Samlet vurdering: 10/10

LG F1496TDA3

Pris: 6.495 DKK

Siemens WM14W447DN

Samlet vurdering 8/10

Siemens WM14W447DN

Pris: 3.588 DKK

Miele W3250

Samlet vurdering 6/10

Miele W3250

Pris: 6.499 DKK

AEG L89495FL

Samlet vurdering 8/10

AEG L89495FL

Pris: 9.699 DKK

Miele WDA101 NDS

Samlet vurdering 7/10

Miele WDA101 NDS

Pris: 4.699 DKK

LG F1496TDA3

Denne glimrende vaskemaskine fra LG vandt i 2014 Tænks forbrugertest i december 2014. Det alene borger selvfølgelig for en vis kvalitet, men at blive testvinder i 2014 er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at du har det bedste køb i 2016. Vaskeevne og centrifugeringsevnen er i top, men som tidligere nævnt er det sjældent, at det præcis er disse to parametre, der skal konkurreres på. Der hvor LG F1496TDA3 skiller sig ud er mængden af vand, der bruges under vasken. Her er denne vaskemaskine virkelig godt med, og giver derfor både en fin vandøkonomi, men også en god centrifugeringsevne, da tøjet ikke er drivvådt efter endt vask. Vaskekapaciteten ligger i den høje ende af standardområdet, så hvis du er en stor familie, så skal du måske alligevel forvente, at maskinen skal køre flere gange om dagen. Når det så er sagt, så har denne vaskemaskine fra LG samlet en glimrende økonomi, når vi både indregner energiklassen på A+++, det ringe vandforbrug og den lidt større vaskekapacitet. Sammenholdes det med prisen på vaskemaskinen, så kommer vi til samme resultat, som Tænk gjorde i 2014 og vi kan således give LG F1496TDA3 topkarakterer.

Hvis man endelig skal kritisere noget ved LG F1496DA3, så er det støjniveauet, der ved almindelig vask ligger i den høje ende, mens det ved centrifugering er et meget almindelige støjniveau. Men i forhold til prisen, så før du en driftssikker og økonomisk maskine, der måske har et par dB for meget ved almindelige vask. Som tidligere nævnt betaler man som regel meget for at få de støjsvage maskiner.

Samlet vurdering: 10/10

Specifikationer for LG F1496TDA3

  • Energiklasse: A+++
  • Vaskeevne: A
  • Centrifugeringsevne: A
  • Årligt energiforbrug: 137 kWh/år
  • Årligt vandforbrug: 11.000 liter
  • Vaskekapacitet: 8 kg
  • Centrifugering: 1400 omdr./min.
  • Restfugtighed: 44 %
  • Lydniveau, vask: 54 dB
  • Lydniveau, centrifugering: 75 dB
  • Timer-funktion: Ja
  • Hurtigste program: 30 minutter
  • Motortype: Kulfri

Siemens WM14W447DN

Med denne vaskemaskine fra Siemens får du en lidt billigere maskine, der som de fleste andre maskiner har en A+++ energiklassificering og vaskeevne A. Siemens WM14W447DN får generelt ros for at have et intuitivt og brugervenligt design til de forskellige programmer og brugsmuligheder. Så er man ikke velbevandret i vaskemaskinernes mange forskellige programmer, så kan denne maskine være et godt bud. Her får du en prisbillig maskine med fin driftsøkonomi, der er nem at betjene. Selvfølgelig er der så også nogle punkter, hvor Siemens WM14W447DN ikke er helt i top, og det er f.eks. centrifugeringsevnen. Vi ved dog, at langt de fleste, der ikke er supervaskere, putter deres tøj direkte fra vaskemaskine til tørretumbler, og så kan man godt leve med en lidt ringere centrifugeringsevne. Lydniveauet er svagt, men tromlen har kun plads til syv kilogram. Vores vurdering er, at denne maskine er et super godt køb for den enlige forældre, der har travlt med alt andet end tøjvask. Det støjsvage niveau betyder også, at det er en god vaskemaskine til den lidt mindre lejlighed, hvor vaskemaskinen måske står tæt på børneværelse eller soveværelse.

Samlet vurdering 8/10

Specifikationer for Siemens WM14W447DN

  • Energiklasse: A+++
  • Vaskeevne: A
  • Centrifugeringsevne: B
  • Årligt energiforbrug: 122 kWh/år
  • Årligt vandforbrug: 8.800 liter
  • Vaskekapacitet: 7 kg
  • Centrifugering: 1400 omdr./min.
  • Restfugtighed: 53 %
  • Lydniveau, vask: 49 dB
  • Lydniveau, centrifugering: 71 dB
  • Timer-funktion: Ja
  • Hurtigste program: 15 minutter
  • Motortype: Kulfri

Miele W3250

Med Miele W3250 får du en topmaskine, men prisen er også derefter. Mieles maskine blev testvinder i 2013, men den ville aldrig vinde en test i dag, da energiklassen kun er A++. Vi ville aldrig vælge en maskine som testvinder, der ikke er energiklasse A+++.

Det du betaler for er en super dejlig tromle, som er Mieles særlige SoftCare-tromle, der er skånsom mod dit tøj. Derfor er Miele W3250 en maskine, som man vælger, hvis man vasker dyrt tøj. Det kan også være, man skal vaske sine silkeskjorter eller sine mohairbluser, og så er en SoftCare-tromle bare meget bedre end end normal tromle. Ved en normal tromle vil man ofte oplever, at tøjet fnuldrer. Vil man gerne have fnullerfrit tøj, så er vi inde på noget af det rigtige med denne maskine for Miele.

Miele har også særligt hurtige vaskeprogrammer, som hurtigt kan genopfriske tøj, hvis man lige skal bruge en trøje til lørdagens bytur. Med en vaskekapacitet på syv kilogram, så anbefaler vi ikke denne maskine til børnefamilien. Det er maskine, der passer godt til en feinschmecker med en lidt dyrere tøjstil.

Samlet vurdering 6/10

Specifikationer for Miele W3250

  • Energiklasse: A++
  • Vaskeevne: A
  • Centrifugeringsevne: B
  • Årligt energiforbrug: 179 kWh/år
  • Årligt vandforbrug: 10.560 liter
  • Vaskekapacitet: 7 kg
  • Centrifugering: 1400 omdr./min.
  • Restfugtighed: 50 %
  • Lydniveau, vask: 52 dB
  • Lydniveau, centrifugering: 74 dB
  • Timer-funktion: Nej
  • Hurtigste program: 20 minutter
  • Motortype: Traditionel

AEG L89495FL

Med AEG lækre vaskemaskine L89495FL har vi lidt af et vaskeflagskib. Du får en vaskekapacitet på hele ni kilogram og en energiklasse på A+++. Kunne man få en bedre energiklasse end A+++, så ville AEG L89495FL lægge sig tæt op af det. Den er utrolig energibevidst og sammenholdt med den store tromle, så er det en super god maskine for en vaskekrævende familie. Du får tilmed dampprogram, kulfri motor og en særlig funktion, der undgår sæberester på tøjet.

Det eneste lille minus ved denne fremragende maskine er PRISEN. Du får uden tvivl testens bedste maskine, men det er også testens dyreste. Her må man så vurdere, om man vil betale de ekstra par tusinde kroner på at få en super driftsøkonomi, de gode særlige programmer og den store familievenlige tromle. Har man pengene til at købe denne maskine, så bør det ikke være så svært at vælge. Du får vaskemaskinernes svar på en Mercedes. Den eneste grund til, at vi ikke kan give mere end otte ud af ti er prisen.

Samlet vurdering 8/10

Specifikationer for AEG L89495FL

  • Energiklasse: A+++
  • Vaskeevne: A
  • Centrifugeringsevne: B
  • Årligt energiforbrug: 105 kWh/år
  • Årligt vandforbrug: 10.499 liter
  • Vaskekapacitet: 9 kg
  • Centrifugering: 1400 omdr./min.
  • Restfugtighed: 52 %
  • Lydniveau, vask: 51 dB
  • Lydniveau, centrifugering: 75 dB
  • Timer-funktion: Ja
  • Hurtigste program: 20 minutter
  • Motortype: Kulfri

Miele WDA101 NDS

Miele WDA101 NDS er måske testens klogeste maskine. Den er udstyret med censorer, der kigger på den tøjmængde, som vaskes og derefter justerer den mængden af vand og længden på vaskeprogrammet. Du får derfor en maskine, der hjælper dig med at vaske dit tøj på den mest økonomiske måde. Det lyder i sig selv rigtig godt, og det er det også, men desværre har Miele WDA101 NDS kun en vaskekapacitet på syv kilogram, hvilket er i underkanten for en familie for fire. Prisen er også i den lidt dyrere ende, men det kunne mand leve med, når driftsøkonomien er så god.

Denne maskine falder derfor på vaskekapaciteten og for at den ligger i den lidt støjtunge ende af skalaen. Dette er en vaskemaskine, man køber, hvis man helst bare vil smide sit tøj ind i en maskine og så lade vaskemaskinen sørge for resten… Var der nogen, der sagde en vaskemaskine for den enlige far eller for ungkarlen?

Samlet vurdering 7/10

Specifikationer for Miele WDA101 NDS

  • Energiklasse: A+++
  • Vaskeevne: A
  • Centrifugeringsevne: B
  • Årligt energiforbrug: 171 kWh/år
  • Årligt vandforbrug: 10.560 liter
  • Vaskekapacitet: 7 kg
  • Centrifugering: 1400 omdr./min.
  • Restfugtighed: 52 %
  • Lydniveau, vask: 54 dB
  • Lydniveau, centrifugering: 76 dB
  • Timer-funktion: Nej
  • Hurtigste program: 20 minutter
  • Motortype: Traditionel

Features, mærkeordninger og funktioner

De features, mærkeordninger og funktioner, som du særligt skal være opmærksom på, er følgende:

Energiklasse

Det er selvfølgelig vigtigt, at din vaskemaskine ikke er en strømsluger af rang. Energiklassen fortæller i grove træk, hvor dyrt det er i strøm at vaske dit tøj. Men selvom energiklassen fortæller en fin historie om omkostningsniveauet, så er der selvfølgelig også andre forhold, der er vigtige for vaskemaskinens samlede månedlige udgifter. Alligevel er energiklassen det mærke, der hurtigst kan fortælle dig, om vaskemaskinens driftsøkonomi er i orden. Den bedste rating for en vaskemaskine er A+++ og i dag er den ringeste faktisk A (Det er ikke altid, at mærkeordninger giver mening). Du kan måske finde ældre maskiner, der har en klassificering helt ned til D, men det er kun for modeller, der er ældre end december 2013, hvor vaskemaskinernes energiklassificering blev lavet om. Så selvom man måske godt kan narres til at tro, at en A-mærket vaskemaskine er ganske økonomisk, så er det rent faktisk vaskemaskinernes dårligste klassificering.

Vandforbrug årligt

Vand bliver faktisk dyrere og dyrere og derfor er det ikke underordnet, hvor meget vand en vaskemaskine bruger på at vaske dit tøj. Vandmængden afhænger selvfølgelig også af, hvilke programmer, du vælger. Men overordnet set er nogle vaskemaskiner bare bedre til at spare på vandet. Der er simpelthen forskel på, hvor meget vand en vaskemaskine skal bruge på at opnå et godt vaskeresultat. Jo mindre vand en vaskemaskine skal bruge, jo bedre bliver centrifugeringen også ofte. Derfor er det bestemt ikke ligegyldigt for hverken økonomi eller den tid, man skal bruge på at vaske.

Vaskeevne

Der findes faktisk ikke nogen vaskemaskiner i dag, som har en dårligere vaskeevne end det, der klassificeres som A. Derfor kan det godt virke omsonst at opstille vaskeevnen som vigtig i forhold til valg af maskine, da alle alligevel er klassificeret med samme evne. Men skulle man rende ind i en vaskemaskine, der har en dårligere klassificering, så skal prisen enten være helt i bund, eller også skal den maskine have nogle features, som er strengt nødvendige for købet. Og det er kun maskinens størrelse, der reelt kan ændre ved vaskeevnen, da alle vaskemaskiner med mere end fire kilograms kapacitet skal score vaskeevne A.

Centrifugeringsevne

Selvom mange bruger en tørretumbler til sit tøj efter vask, så er en god centrifugering vigtig for en vasks endelige resultat. Særligt hvis tøjet hænges til tørre bagefter, eller vi tager tøjet direkte til strygning. En god centrifugering sparer tid og i sidste ende kan det også spare energi og penge.

En god centrifugeringsevne er ikke per automatik lig med højere antal omdrejninger per minut (RPM – Rounds per minute). Faktisk er et højere antal omdrejninger lig med større strømforbrug og som regel også mere støj, så derfor er det ikke givet at flere omdrejninger per minut giver en bedre vaskemaskine. Selvfølgelig kan man argumentere for, at der forsvinder mere vand fra tøjet, hvis hastigheden er højere, men nogle maskiner formår bare at få vandet ud af tøjet, selvom RPM er lavere end hos andre maskiner.

Vaskekapacitet

Har man en stor familie, så er kapaciteten rigtig vigtig. En stor vaskemaskine med høj kapacitet kan spare dig for både tid og penge, idet man ikke skal have vaskemaskinen til at køre i tide og utide. Typisk har en vaskemaskine en kapacitet på syv til otte kilogram, men man kan få rummelige maskiner med vaskekapacitet op til 12 kilogram, og det kan faktisk reducere antallet af vaske med et ganske betydeligt beløb. I sidste ende kan det også være billigere med en stor vaskemaskine, idet man ikke behøver at vaske så mange gang. Man skal dog være opmærksom på, at økonomien ved en stor maskine ofte bliver ødelagt, hvis man bruger den store maskine til at vaske små vaske. Derfor skal man selvfølgelig være helt afklaret i forhold til det vaskebehov og de vaskemønstre, man har i familien, inden man vælger en vaskemaskine med høj vaskekapacitet.

Som en standardfamilie med to voksne og to børn, så er en kapacitet på otte kilogram ganske udmærket. Har man børn i børnehavealderen, hvor tøjet skal skiftes hver dag, eller har man tre eller flere børn, så kan man måske med fordel vælge en vaskemaskine med en større tromle. Vaskemaskiner med høj vaskekapacitet koster som regel en del mere end standardmaskiner, og derfor skal man virkelig vælge med omhu.

Lydniveau

Et element, der oftest er til diskussion, når man køber vaskemaskine, er støjniveauet eller lydniveauet, som man kalder det, når man skal sælge en maskine. Lydniveauet deles op i to: ét når maskinen bare vasker og et andet når vaskemaskinen centrifugerer. Vasker man om aftenen eller sågar om natten og står vaskemaskinen i badeværelset ved siden af sove- eller børneværelset, så er det selvfølgelig ekstremt vigtigt, at maskinen ikke larmer for meget. Det koster til gengæld også temmelig meget at få en meget støjsvag vaskemaskine, så man skal virkelig vurdere, om det er prisen værd, når man vælger disse støjsvage maskiner.

En vaskemaskines støjniveau måles i dB. Støjniveauet under almindelig vask ligge for de fleste vaskemaskiner omkring 50dB, mens det ved centrifugering kommer op i nærheden af 75 dB. Der er forskel på vaskemaskiners støjniveau, men det er sjældent, man får vaskemaskiner, der kommer under 45 dB ved vask og 70 dB ved centrifugering.

Farver

Om din vaskemaskine skal være hvid, sort, chrome, sølv eller noget helt andet har selvfølgelig ingen betydning for maskinens evne til at vaske tøjet, men det har så absolut en betydning for prisen. Fordi de fleste producenter massefremstiller maskiner i hvid, så er den hvide maskine som regel billigst, og ofte vil du opleve at skulle betale mere for en maskine i en særlig farve, der tilfældigvis passer ind i dit badeværelse eller vaskerum. Vi vurderer ikke farven, når vi laver en samlet vurdering, idet farven af naturlige årsager ikke har nogen som helst påvirkning på vaskeevne, støjniveau eller driftsøkonomi. Vi vurderer altid den billigste farve, når vi kommer med vores endelige bedømmelse.

Særlige funktioner

Nye vaskemaskiner kommer ofte med nogle unikke funktioner, og selvom der findes funktioner, som måske ikke skaber en superhøj værdi for den almindelige familie, så ser vi flere og flere nye og brugbare funktioner, som f.eks. damp-programmer, som sparer vand, når man ”bare” skal opfriske tøjet, f.eks. til at fjerne folder eller til at fjerne allergener som husstøvmider eller pollen. Sådanne dampprogrammer er både tidsbesparende og økonomiske, så har man behov for at opfriske i stedet for at vaske, så skal man finde en maskine med dampprogram.

Prisniveau

Prisen for en vaskemaskine er uden tvivl den vigtigste enkeltstående faktor for folks valg af maskine. Så kan alt andet være ligegyldigt, for hvis prisen ikke er indenfor folks budget, så bliver vaskemaskinen ikke solgt, selvom alle andre features er i top. Et typisk prisniveau ligger mellem 3.000 og 7.000 kroner for en vaskemaskine, hvor de billigste ofte støjer mere og ikke er helt i top i energiklassen. Når vi giver vores samlede vurdering mellem ét og ti, så vil prislejet på vaskemaskinen også spille ind på, hvad vores samlede karakter lander på. Skal vi vælge mellem en prisbillig maskine til omkring 4.000 kroner, der måske har nogle småfejl frem for en maskine til 15.000, der kan det hele, så vil vores samlede vurdering anbefale den billige maskine. Den samlede vurdering er således en slags indikator for, hvordan pris og kvalitet hænger sammen ved de maskiner, som vi har testet. Vi giver karakterer mellem et og ti, hvor et er en maskine, man skal styre udenom. Pris og kvalitet hænger slet ikke sammen. Ved karakteren ti får man meget vaskemaskine for pengene, og det er et sikkert køb. Der kan selvfølgelig være grunde til, at man vælger en anden maskine. Måske skal man have en større tromle eller man er mere lydsensitiv end andre, så støjniveauet er vigtigere end prisen. Måske kan man bare ikke få vaskemaskinen i den rette farve eller noget helt andet. Vi kan selvfølgelig kun vurdere ud fra generelle antagelser, og derfor tester vi vaskemaskinerne ud fra antagelsen om, at vi vasker for en familie på fire.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *